Gode råd - undgå brand i naturen

Det er tørt derude. Og Vejle Brandvæsen holder skarpt øje med prognoser og målinger, og er i drøftelse med øvrige beredskaber om muligt kommende afbrændingsforbud.

Gode råd for at undgå brand i naturen

  • Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. Sådanne forbud fremgår ikke af denne hjemmeside
  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
  • Hold altid afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Brug kun åben ild i stille vejr
  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
  • Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
  • Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
  • Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude