Bygninger og oplag, der reguleres og synes efter Beredskabsloven

På denne side skaber vi et lille overblik over nogle de regler, vi tager udgangspunkt i, når vi er på besøg på virksomheder og institutioner i Vejle Kommune.

Brandsyn

Vejle Brandvæsen foretager hvert år et større antal lovkrævede brandsyn af bygninger og brandfarlige oplag. Disse brandsyn gennemføres med hjemmel i Beredskabslovens § 36, hvoraf det fremgår, at…

”Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag, af særlige lagerbygninger samt af flydende konstruktioner.”

  • Gennemførelse af brandsyn

    De fleste brandsyn foretages som anmeldte brandsyn, hvor der fremsendes en varslingsskrivelse mindst 14 dage inden brandsynet gennemføres.

    Vejle Brandvæsen udarbejder efter hvert gennemført brandsyn en skriftlig rapport om brandsynet. Rapporten indeholder oplysning om eventuelle meddelte forbud, påbud og anbefalinger. Rapporten sendes til ejeren, brugeren eller den driftsansvarlige.

  • Formål med brandsyn

    Formålet med brandsyn er, at disse bidrager til at følgende opnås:

    • Medvirke til at brandværnsforanstaltninger overholdes.
    • Mindske risikoen for at brande opstår og breder sig.
    • Mindske risikoen for skader på personer, ejendom og miljø.
    • Sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
    • Ved rådgivning, motivation og information tjene til forståelse af nødvendigheden af, at kravene til brandværnsforanstaltninger overholdes.

     

Krav til brandfarlige virksomheder

For visse bygninger og oplag der indebærer særlige brandmæssige risici, stilles der krav medfør beredskabsloven.

  • Krav til brandfarlige virksomheder der er omfattet af bekendtgørelser

    Ved særlige brandmæssige risici forstås i denne sammenhæng, at der er tale om risici for, at der i forbindelse med oplag eller produktion kan fremkomme eksplosive miljøer i form af støv eller dampe. Sådanne bygninger og oplag sagsbehandles ud fra de såkaldte ”Tekniske forskrifter”, der medfør beredskabslovens § 33 omfatter nedennævnte 3 forskrifter:

    Tekniske forskrifter for gasser.

    Tekniske forskrifter for brandfarlige og brændbare væsker.

    Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer.

  • Krav til brandfarlige virksomheder der ikke er omfattet af bekendtgørelser

    ”For et produktions- eller lagerafsnit, som ikke er omfattet af nogle af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelser, kan Vejle Brandvæsen stille krav efter en generelt bestemmelse i beredskabsloven.
    Efter beredskabslovens § 34, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.
    Bestemmelsen i beredskabslovens § 34, stk. 2, finder anvendelse i de tilfælde, der ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1. Det er det kommunale redningsberedskab, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om det er nødvendigt at stille krav ud fra et brandmæssigt hensyn.
    Det kommunale redningsberedskab har mulighed for at stille både driftsmæssige og tekniske krav.”

    Ovenstående er uddrag fra beredskabsstyrelsens beskrivelse om emnet.

    Eksempler kan være:

    • Lagerafsnit med større mængder aerosoler
    • Lagerafsnit med større mængder brandnærende stoffer
    • Større oplag af lithium-ion batterier
    • Etc.

    For ovennævnte bygninger og oplag foretages der sagsbehandling af Vejle Brandvæsen.
    Der vil dog kunne være tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsen skal ind over som sagsbehandler.

Risikovirksomheder

  • Ulykken, der blev startskuddet

    I sommeren 1976 skete der en voldsom ulykke på et industrianlæg nær den Italienske by Seveso. Det blev startskuddet til, at EU satte et arbejde i gang med at sikre, at farlige virksomheder kom under øget fokus. Dette har resulteret i ”Direktiv om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer” (Seveso direktivet). I Danmark har det affødt ”Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer” (Risikobekendtgørelsen).

  • Kolonne II og III virksomheder

    Til Risikobekendtgørelsen, er der et bilag med nogle tærskelmængder for en hel masse farlige stoffer. De farlige stoffer kan fx være giftige, miljøskadelige eller brandfarlige. Der er 2 forskellige tærskelmængder, delt op i 3 koloner (kolonne I er stofnavnet) – heraf kan en virksomhed være enten en kolonne II eller III virksomhed. Kolonne III virksomhederne er dem med størst mængde af et farligt stof.

    Et eksempel på oplag af brandfarlig gas:

    • 10-50 ton: Kolonne II
    • 50+ ton: Kolonne III

    Virksomhederne skal, afhængig af om de er kolonne II eller III, på forskellig vis dokumentere over for risikomyndighederne, at de er sikre nok og efterlever et acceptkriterie.

  • Myndigheder og beredskabsplaner

    Risikomyndighederne består af Miljømyndigheden, som enten er kommunalt eller statslig, Arbejdstilsynet, Politiet og Beredskabet, som kan bestå af det lokale brandvæsen og ved brandfarlige virksomheder også i nogle tilfælde Beredskabsstyrelsen.

    Risikomyndighederne tilser, at risikodokumentationen (som skal revideres hvert 5. år) er tilstrækkelig og fyldestgørende samt gennemføre risikotilsyn med risikovirksomhederne.

    Der er udarbejdet offentligt tilgængelige beredskabsplaner for kolonne III og i nogle tilfælde også for kolonne II virksomheder. Planerne kan findes på bl.a. Politiets hjemmeside.

    Risikovirksomheder i Sydøstjyllands Politikreds ses på politi.dk.

Større oplag af litiumbatterier samt BESS

Litiumionbatterier i større oplag og i større energilagringsenheder (såkaldte BESS) skal i nogle tilfælde betragtes som et brandfarligt oplag, der kan reguleres af beredskabsloven.

Læs beredskabsstyrelsens vejledning om emnet eller kontakt os, hvis du har spørgsmål.