Brandsyn og DKV-planer

Et brandsyn er med til at mindske risikoen for at brande opstår, breder sig eller fører til skader på mennesker, ejendom eller miljøet. Skulle der alligevel opstå en brand, kan et brandsyn også have været med til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.

Brandsyn

  • Det ser vi efter under et brandsyn

    Forud for opførelsen af en bygning giver Kommunen en byggetilladelse. Byggetilladelsen indeholder en række vilkår, som bygningen skal efterleve. Ved et brandsyn ser vi efter, at vilkårene for brandsikkerheden overholdes. Eksempelvis om der er blevet bygget om eller til, uden tilladelse.

    I bygninger hvor mange mennesker samles, kontrollerer vi også, at den daglige drift ikke kompromiterer brandsikkerheden. Eksempelvis ved at flugtvejene spærres, så de ikke kan benyttes.

    Det er bygningens ejer og en eventuel driftsansvarlig, som har ansvaret for at kravene overholdes, og at bygningen regelmæssigt får et brandsyn af os. Er du i tvivl om din bygning skal have et brandsyn, er du altid velkommen til at kontakte Vejle Brandvæsen på vejlebrandvaesen@vejle.dk

    Under et brandsyn har vi mulighed for at afgive et påbud, eksempelvis om at rydde flugtvejene. Er der væsentlige personsikkerhedsmæssige problemer, kan vi nedlægge forbud mod at bruge stedet.

  • Her kommer vi på brandsyn

    Ikke alle bygninger, lokaler eller virksomheder er omfattet af reglerne om brandsyn. Følgende er omfattet af disse regler:

    • Fredede bygninger
    • Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser
    • Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser
    • Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer
    • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer
    • Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende
    • Butikker til flere end 150 personer
    • Brandfarlige virksomheder og oplag m.v.

    Reglerne om brandsyn finder du i brandsynsbekendtgørelsen.

DKV-planer

  • DKV-planer

    DKV-planer er til for at sikre bygningens sikkerhed fungerer på længere sigt.

    For alle bygninger hvor der ikke ligger en særligt udarbejdet DKV-plan gælder, at drift-, kontrol og vedligeholdelse af brandforhold i og ved bygninger skal følge bygningsreglementets ”DKV-vejledning”.

    Når en bygning er nybygget, fungerer alt som det skal, men over årene medfører daglig drift og brug, at der opstår slid. Baggrunden for drift-, kontrol og vedligeholdelse af bygninger er, at den brandsikkerhed bygningen er ”født med”, skal opretholdes i hele bygningens levetid.

Driftsorganisation: sikre at OPGAVER og ANSVAR for DKV er fastsat

  • Ejer

    Det er bygningsejeren, der har det overordnede ansvar for bygningens drift, kontrol og vedligeholdelse. Ejeren af bygningen kan udpege en person (driftsansvarlige), der varetager den daglige drift, kontrol og vedligeholdelse af de brandmæssige aspekter. Bygningsejer skal i dette tilfælde give den driftsansvarlige person de nødvendige beføjelser til at varetage dette.

  • Driftsansvarlig

    Driftsansvarlig varetager på bygningsejerens vegne drift-, kontrol og vedligehold af bygningen. Der kan sagtens være flere driftsansvarlige, ligesom der kan være afløsere for driftsansvarlig. Opgavefordelingen skal bare være klar.

  • Lejer

    Hele eller dele af en bygning kan være udlejet og der kan i den forbindelse være forhold ifm. drift-, kontrol og vedligeholdelse, hvor lejer har forpligtelser.

    Det er vigtigt at have en skriftlig aftale om, hvilke dele af drift-, kontrol og vedligeholdelse som lejer skal stå for, og hvilke dele ejer selv sørger for. Dette kan f.eks. gøres i lejekontrakten. Det er dog fortsat ejers ansvar at disse elementer vedligeholdes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

  • Driftsorganisation

    Den aktuelle driftsorganisation skal findes på skrift.

Drift og brug: PERSONER skal kende til BYGNINGEN og dens anvendelse

  • Markering og skilte

    Der kan være placeret markeringer og skiltning i bygningen, som fortæller hvordan inventar må opstilles, hvilke døre der er flugtveje, hvor brandslukningsmateriel mv. er placeret. Skilte og markeringer er en hjælp til, at personalet kan anvendes bygningen som tilsigtet og må selvfølgelig ikke fjernes.

  • Flugtveje

    Bygninger er indrettet med flugtveje, således at det er muligt at evakuere i tilfælde af brand. Flugtveje kan være døre direkte til det fri, men kan også være flugtvejsgange og flugtvejstrapper. Der er regler som begrænser mulighederne for indretning af flugtveje med møblement samt bestemmelser om at de ikke må spærres.

  • Antal personer i bygningen

    Indretning og flugtveje i bygninger er tilpasset hvor mange personer, der må være i bygningen. Der må derfor ikke lukkes flere ind, end bygningen og de enkelte rum er beregnet og godkendt til.

    I rum der er beregnet til flere end 150 personer, skal der være opslag med det godkendte maksimale antal personer, der må være i rummet.

  • Uddannelse og instruktion

    Alle bygninger Vejle Brandvæsen går brandsyn i skal have udarbejdet ordensregler, som bla. kan omhandle hvordan brand forebygges, at flugtveje og redningsåbninger ikke må spærres og at der ikke må placeres brændbare materialer i teknikrum.

    Der skal for nogle af de bygninger, hvor der foretages brandsyn, forefindes en brand- og evakueringsinstruks, som beskriver, hvad der skal foretages, såfremt der opstår brand i bygningen.

    Personale skal én gang om året instrueres i det som for bygningen er relevant af følgende:

    • Brand- og evakueringsinstruksen
    • Personalets egen rolle ved evakuering
    • Hvordan varslingsanlægget lyder
    • Placering af brand- og evakureringsinstruks, pladsfordelingsplaner mv.
    • Luk døre til en brand
    • Ingen kiler i selvlukkende døre
    • Ingen henstilling af oplag/inventar i flugtveje
    • Brandveje skal holdes fri
  • Erfakursus ift. at afholde årlig instruktion

    Vejle Brandvæsen afholder løbende kurser målrettet pedeller, AMR-repræsentanter og/eller ledere som afholder den årlige instruks i brand og evakuering.

    Ser mere om kurset op vores kursusside.

Kontrol og vedligeholdelse: At sikre bygningens FUNKTIONER virker med ALDEREN

  • Egenkontrol

    Egenkontrol er den kontrol som driftsansvarlig selv kan/skal udføre af bygningsdele og tekniske installationer

    Egenkontrollen skal dokumenteres, hvilket f.eks. kan gøres ved at anvende tjeklisterne for de enkelte bygningsdele eller brandtekniske installationer. Til kontrollen kan evt. benyttes et online-system.

  • Ekstern kontrol

    For vedligeholdelse og kontrol af tekniske installationer, som driftsansvarlig ikke kan eller må udføre, skal der indgås serviceaftaler med godkendte firmaer. Denne kontrol og vedligeholdelse kaldes ”Eksterne kontroller”.

    Kontrollen skal dokumenteres, hvor det dels fremgår direkte hvilken ekstern kontrol der skal foretages og dels kan den driftsansvarlige udfylde kontaktoplysningerne på det eksterne firma, således at disse oplysninger altid er tilgængelige.

  • Kontrolskemaer

    I 2023 implementerer Vejle Kommune TimeSafe som løsning til kontrolskema, både for egenkontrol og for ekstern kontrol.

    For øvrige kan word-skabeloner til kontrolskemaer findes på platformen skyfish.

Risikostyring: Mindske FAREN ved DEFEKT udstyr

  • Fejl/nedbrud på tekniske installationer

    Der skal for alle brandtekniske installationer udarbejdes procedurer ift. fejl/nedbrud. Procedurerne skal udarbejdes på forhånd, f.eks. i form af actioncards.

    Har fejl eller nedbrud indflydelse på personsikkerhed, skal der iværksættes kompenserende tiltag, indtil fejlen er udbedret, alternativt må lokalerne ikke benyttes.

    Brandtekniske installationer med indflydelse på personsikkerhed kan f.eks. være automatisk brandalarmanlæg, varslingsanlæg, røgalarmanlæg mm.

  • Fejl på bygningsdele

    Har fejl på bygningsdele indflydelse på personsikkerhed, skal der iværksættes kompenserende tiltag, indtil fejlen er udbedret. Alternativt må lokalerne ikke benyttes.

    Bygningsdele med indflydelse på personsikkerhed kan f.eks. være brandcelleadskillelser, brandglas, branddøre, brandporte og flugtvejsdøre.

    Hvis en dørpumpe til en branddør f.eks. ikke kan lukke døren helt tæt og i fals, og dørpumpen ikke umiddelbart kan repareres, kan et midlertidigt kompenserende f.eks. være at:

    • Holde døren lukket og
    • Opsætte skilte på begge sider af døren om at døren skal holdes lukket og
    • Instruere personalet i at holde døren lukket.