Afbrænding (inkl. Sankt Hans bål)

Beredskabet afgør IKKE, om du må afbrænde affald. Den afgørelse bliver truffet af Vejle Kommunes miljøafdeling.

Almindelige forsigtighedsbestemmelser ved afbrænding

  • Hold afstand – undgå ild i nærheden af tørre planter eller andet, der kan brænde.

  • Vær opmærksom på vindretning og vindstyrke.

  • Vær opmærksom på børn og dyr.

  • Tag hensyn til, at røgen ikke generer dine dine naboer og omgivelser.

  • Hold ild og gløder under opsyn og tjek, at alt er slukket, før du forlader stedet.

  • Hav vand i nærheden, så en lille brand hurtigt kan slukkes.

Gode råd - undgå brand i naturen

Bål

Du må gerne have et hygge- eller lejrbål, hvis du anvender rent og tørt træ, træbriketter eller lignende, der ikke er affald.

Haveaffald må som udgangspunkt kun afbrændes på godkendte anlæg og til Sankt Hans aften. I Vejle Kommune er det tilladt at brænde haveaffald af i landzonerne i perioden 1. december til 1. marts.

Afbrænding er forbudt i hård vind med vindstød af 10,8-13,8 m/s eller højere (gælder også hygge- og lejrbål).

Du skal undgå optænding med brandfarlige væsker. Du bør anvende papir, optændingsblokke eller lignende, som er mere sikkert at anvende.

Anbefalede sikkerhedsafstande til sankthansbålet

Afbrændingsforbud

Vejle Kommune og Vejle Brandvæsen kan forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for afbrænding i det fri, hvis det er på grund af tørke eller andre ekstraordinære forhold, hvor vi skønner det nødvendigt for at mindske risikoen for brand.

Generelle regler ift. afbrænding

Gode råd til Sct. Hans