Bygninger og oplag

Her finder du et overblik over, hvilke bygninger og oplag vi fører tilsyn med, hvad et brandsyn indebærer – og hvilke særlige regler der gælder for brandfarlige virksomheder og risikovirksomheder.

Hvert år gennemfører Vejle Brandvæsen et stort antal lovpligtige brandsyn. Disse gennemføres med hjemmel i Beredskabslovens § 36, hvor det blandt andet fremgår, at kommunalbestyrelsen skal foretage brandsyn af:

• Virksomheder og institutioner
• Fredede bygninger
• Bygninger, hvor mange mennesker samles
• Brandfarlige bygninger og oplag
• Særlige lagerbygninger
• Flydende konstruktioner

Sådan foregår et brandsyn

• De fleste brandsyn varsles mindst 14 dage før med en skriftlig indkaldelse.
• Efter brandsynet modtager ejeren, brugeren eller den driftsansvarlige en rapport med eventuelle forbud, påbud eller anbefalinger.

Formålet med brandsyn

Et brandsyn handler ikke kun om kontrol, men også om at skabe tryghed. Når vi gennemfører et brandsyn, arbejder vi for at:

• Sikre, at brandværnsforanstaltninger overholdes.
• Mindske risikoen for, at brande opstår eller spreder sig.
• Forebygge skader på personer, bygninger og miljø.
• Sørge for forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.
• Skabe forståelse for vigtigheden af brandsikkerhed gennem dialog, rådgivning og motivation.

• Vi fører tilsyn og brandsyn efter Beredskabsloven.
• Kravene varierer afhængigt af typen af virksomhed eller oplag.
• Formålet er altid at beskytte mennesker, ejendom og miljø – og skabe tryghed.

Brandfarlige virksomheder og oplag

For visse bygninger og oplag med særlige brandmæssige risici stiller beredskabsloven skærpede krav.

Hvis der i oplag eller produktion kan dannes eksplosive miljøer med støv eller dampe, gælder de såkaldte tekniske forskrifter i henhold til Beredskabslovens § 33:

• Tekniske forskrifter for gasser
• Tekniske forskrifter for brandfarlige og brændbare væsker
• Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Virksomheder uden for bekendtgørelserne

Hvis en virksomhed ikke er omfattet af de tekniske forskrifter, kan Vejle Brandvæsen stadig stille krav efter Beredskabslovens § 34, stk. 2.
Det betyder, at vi kan stille krav til, hvordan bygninger og oplag indrettes og bruges, så brandrisikoen mindskes, og rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.

Eksempler kan være:

• Lagerafsnit med store mængder aerosoler
• Lagerafsnit med brandnærende stoffer
• Større oplag af lithium-ion-batterier

I nogle tilfælde vil Beredskabsstyrelsen være den myndighed, der behandler sagen.

Efter ulykken i den italienske by Seveso i 1976 besluttede EU at styrke sikkerheden på virksomheder med farlige stoffer. Det førte til det såkaldte Seveso-direktiv, som i Danmark er udmøntet i Risikobekendtgørelsen.

Kolonne II og III virksomheder

Virksomheder klassificeres efter mængden af farlige stoffer, de håndterer:

• Kolonne II: fx oplag af 10–50 ton brandfarlig gas
• Kolonne III: fx oplag på over 50 ton brandfarlig gas

Jo højere kolonne, desto strengere krav til dokumentation, sikkerhed og myndighedstilsyn.

Myndigheder og beredskabsplaner

Tilsynet med risikovirksomheder varetages af flere myndigheder i fællesskab:

• Miljømyndigheden (kommunal eller statslig)
• Arbejdstilsynet
• Politiet
• Brandvæsenet (og i særlige tilfælde Beredskabsstyrelsen)

For kolonne III-virksomheder (og i nogle tilfælde kolonne II) udarbejdes der offentligt tilgængelige beredskabsplaner, som blandt andet findes på politi.dk.

Større oplag af lithium-ion-batterier og energilagringsanlæg (BESS) betragtes i stigende grad som brandfarlige oplag. De kan derfor være omfattet af beredskabslovens regler.

Læs mere i Beredskabsstyrelsens vejledning, eller kontakt os, hvis du er i tvivl om reglerne for din virksomhed.