
Brand på skoleskemaet
Brandsmart er et sjovt og lærerigt digitalt undervisningsforløb for mellemtrinnet, hvor eleverne lærer om brandsikkerhed og forebyggelse på en engagerende måde.


Hvordan reagerer man, hvis der opstår brand? Hvorfor er det vigtigt at tænke på brandsikkerhed i hverdagen?
Brandsmart – digitalt undervisningsforløb til mellemtrinnet (4.-6. klasse)
Med Brandsmart får dine elever viden og erfaring på en sjov og engagerende måde – så det, de lærer, bliver husket.
Om forløbet
- Fag: Natur/teknologi
- Klassetrin: 4.–6. klasse
- Varighed: ca. 6 lektioner
- Format: Gratis, digitalt og let at gå til
- Login: UNI-login eller privat login
I forløbet arbejder eleverne med små dilemmafilm, hvor de skal vælge mellem forskellige handlinger – og bagefter får de forklaret, hvorfor det ene valg er bedre end det andet.
Derudover indgår praktiske øvelser, fx at udforske brandtrekanten og kortlægge brandsikkerheden på skolen.
Mød Charlie, Martha og Brandmanden Thomas
Eleverne følger vennerne Charlie og Martha i hverdagsnære situationer: på værelset, til klassefest, på skolen – og på besøg på brandskolen.
Undervejs støder de på forskellige dilemmaer, hvor eleverne skal hjælpe dem med at træffe de rigtige valg.
Heldigvis er Brandmanden Thomas altid med på sidelinjen til at guide og forklare.
Efter forløbet ved eleverne:
Hvad brandtrekanten er – og hvordan den fungerer
Hvordan man reagerer, hvis der opstår brand
Hvordan de kan styrke brandsikkerheden på deres egen skole
Lær børn om brand – til indskolingen (0.-1. klasse)

For de yngste elever findes et særligt undervisningsmateriale: “Lær børn om brand”.
Det består af:
- Et opgavehæfte med øvelser og illustrationer
- En forsøgsspand med materialer til små, enkle eksperimenter, som læreren kan bruge i undervisningen
Materialet er gratis og kan bestilles direkte ved at klikke på nedenstående link.