Hvis krisen rammer

Vær forberedt, hvis uheldet sker. Vejle Brandvæsen giver råd om, hvordan du handler korrekt i nødsituationer og beskytter dig selv, din familie og ejendom.

Hvad gør du i en krise?

Hvis vi en dag står i en krise – for eksempel ved strømsvigt, manglende vandforsyning eller problemer med kloakken – er det vigtigt at vide, hvem der har ansvaret, og hvem du skal kontakte.

I Danmark gælder sektoransvarsprincippet, hvilket betyder, at du skal kontakte din respektive el-, vand- eller spildevandsleverandør ved tekniske udfald – også i krisesituationer. Dette gælder i hele Vejle Kommune.

Akutte hændelser

Ved brande, ulykker eller andre akutte hændelser, hvor der er behov for Brandvæsnet, Politiet eller Ambulance, skal du altid ringe 1-1-2.

Styrk din egen tryghed

Som borger kan du selv være med til at styrke både din egen og fællesskabets tryghed og robusthed. Et godt sted at starte er med pjecen “Forberedt på kriser”, som giver konkrete råd om, hvordan du kan være bedst muligt forberedt.

Du kan finde pjecen – samt flere gode råd – på:

Jo mere vi hver især er forberedt, jo stærkere står vi sammen, hvis krisen rammer.