Brandsikker vintersæson

I vintermånederne stiger risikoen for brande. Vejle Brandvæsen giver råd til sikker brug af pejse, brændeovne, stearinlys og juledekorationer, så du kan nyde vinteren uden brandfare.

Vinter – højtid for hygge og høj risiko

Levende lys

  • Stil lys på stabile underlag og mindst 10 cm fra gardiner, pynt og brændbart materiale.
  • Brug aldrig bloklys på vindueskarme.
  • Sluk altid lys, når du forlader rummet – “levende lys skal have levende øjne.”

Brændeovn og pejs

  • Brug kun tørt, rent brænde – aldrig trykimprægneret træ eller affald.
  • Sørg for rigelig lufttilførsel under optænding.
  • Fjern aske i metaldunk med låg og lad stå udendørs.
  • Få skorstenen renset 1–2 gange årligt af skorstensfejeren.

Jul og nytår

  • Brug kun elektriske lyskæder godkendt til indendørs/udendørs brug.
  • Hold øje med juledekorationer – mos og gran kan hurtigt udtørre og antændes.
  • Vær ekstra forsigtig med fyrværkeri – følg altid Sikkerhedsstyrelsens og lokale kommunale råd.

 

Gode råd til at håndtere levende lys og juledekorationer

    • Stil lys, så børn og dyr ikke kan vælte dem.
    • Forlad ikke levende lys.
    • Sluk levende lys, når du går i seng eller forlader huset.
    • Placer lys i god afstand til (flagrende) gardiner.
    • Brug helst elektriske lys på juletræet.
    • Vælg selvslukkende lys i ikke-brandbare lysholdere.
    • Placer lysene, så flammerne ikke kan antænde grene og pynt.
    • Fastgør lysene, så de står stabilt og brug lysmanchetter af stanniol ved juledekorationer og juletræ.
    • Stil juledekorationen  på et ikke-brandbart underlag.
    • Holde lys og dekorationer adskilt eller brandimprægner dekorationerne.
    • Hænger julekransen i loftet, bør den kun hænge i ståltråd.

 

Juletræer

    • Sørg for, at træet er så friskt som muligt. 
    • Skær et par centimeter af stammen, og stil træet i en spand vand.
    • Opbevar træet udendørs, og tag det først ind tidligst Lillejuleaften.
    • Når træet hentes ind, skal du bruge en stabil fod med vand, så det ikke kan vælte og tørre ud.
    • Smid træet ud hurtigst muligt efter juleaften.

Brandsikker nytårsaften

5 gode råd til brandsikker nytårsaften

    • Luk skraldespande og containere, samt døre til garager, haveskure mm. 
    • Placer skraldespande og containere i god afstand til bygninger.
    • Ryd op omkring huset og fjern brandbare materialer.
    • Overhold sikkerhedsafstanden, der står på fyrværkeriet.
    • Ved akutbehov ring 1-1-2

Sikkerhedsstyrelsens 5 råd

    • Brug altid beskyttelsesbriller.
    • Brug kun lovligt fyrværkeri.
    • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
    • Overhold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig indover fyrværkeriet.
    • Gå aldrig tilbage til en fuser.