Brandforebyggelse i hverdagen

Brande opstår oftest i hjemmet – ofte, når vi mindst venter det. Vejle Brandvæsen giver enkle råd og tips til, hvordan du forebygger brand og beskytter dig selv, din familie og dit hjem.

Generelle råd – hele året rundt

Røgalarmer redder liv

De fleste dødsbrande sker om natten, hvor røgen bedøver sanserne. Sørg for røgalarmer i alle opholdsrum og på gangen udenfor soveværelser. Test dem én gang om måneden (tryk på testknappen), og skift batterier mindst én gang årligt.

Fakta: Hvert år rykker de danske beredskaber ud til ca. 4.500 boligbrande, hvor røgalarmer spiller en vigtig rolle. 70–80 mennesker dør årligt i brande, hvor kun 15% har haft røgalarmer.

Sikker brug af el-apparater

  • Sluk kaffemaskine, brødrister og strygejern helt – også kontakten.
  • Lad aldrig vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine køre, mens du sover eller er ude.
  • Overbelast ikke stikdåser.

Olieklude, kemikalier og brandfarlige væsker

  • Olie- og malerklude kan selvantænde. Læg dem altid i metalbeholder med tætsluttende låg eller smid dem ud med det samme.
  • Brandfarlige væsker (benzin, sprit, terpentin mv.) skal opbevares utilgængeligt for børn og væk fra varmekilder.

Aske og cigaret skodder

  • Aske kan gløde i op til flere døgn. Opbevar den i en metaldunk med låg – aldrig i plastikposer.
  • Cigaretter skal slukkes helt i vand eller sand.

Slukningsudstyr i hjemmet

  • Hav altid pulverslukker, brandtæppe eller vandspand tilgængeligt.
  • Placer udstyret centralt og let tilgængeligt for hele husstanden.

Akut handlingsplan

  • Alle i husstanden bør kende flugtveje og et samlingspunkt udenfor.
  • Ved brand: Red mennesker og dyr først, forsøg kun at slukke ilden, hvis det er forsvarligt, luk døre, og ring 1-1-2.

Quickguide

Brændeovn

  • Brug tørt brænde
  • Sørg for luft under optænding
  • Fjern aske i metaldunk
  • Få skorstenen renset jævnligt

Quickguide

Grill

  • Stabilt underlag
  • Vand eller sand klar
  • Sluk kul med vand
  • Smid aldrig gløder i skraldespand

Quickguide

Bål

  • Hold 30 m afstand
  • Hav vand klar
  • Svits kun – brænd ikke med brandfarlige væsker
  • Hold opsyn indtil helt slukket

Husk

Brandforebyggelse handler ikke kun om regler – det handler om at beskytte liv, hjem og tryghed. Med små vaner kan vi alle gøre en stor forskel.

Flere oplysninger:

Du er også altid velkommen til at kontakte Vejle Brandvæsens forebyggelsesafdeling på  brand.forebyggelse@vejle.dk 

Mange os har mange forskellige brandfarlige væsker og F-gas, som vi skal være opmærksomme på. Få styr på sikkerheden i dit hjem ved hjælp af disse gode råd.

Brandfarlige væsker og gasflasker i hjemmet

Hvad er brandfarlige væsker?

En væske betegnes som brandfarlig, hvis det såkaldte flammepunkt for væsken er højest 93 grader. Flammepunktet er den temperatur, hvor væsken afgiver antændelige tampe under normale forhold.

I hjemmene anvendes brandfarlige væsker til forskellige formål. Benzin, sprit, fortynder og acetone (neglelakfjerner) er blandt de mest brandfarlige, og derfor skal du være særlig forsigtig, når du bruger disse væsker. Herefter følger væsker som terpentin, petroleum og lampeolie. Diesel og fyringsolie er også brandfarlige, men antændes ikke lige så let som de andre nævnte væsker.

Opbevaring og transport af brandfarlige væsker og gasser

  • Opbevaring og transport af brandfarlig væske

Opbevaring

Hvis du total set opbevarer mindre end 25 liter af de mest brandfarlige væsker, stilles der ikke særlige krav foruden generelle forsigtighedsregler. Dette gælder både indendørs og udendørs.

Transport
Privatpersoner må højst transportere brandfarlige væsker i beholdere af 60 liter og højest 240 liter i alt og kun til eget forbrug.

  • Opbevaring og transport af gas

Opbevaring
Du må opbevare op til 40 kg gas indendørs i form af flasker på højst 11 kg.

Opbevaring i kældre er ikke tilladt.

Du må desuden opbevare 40 kg gas udendørs.

    • Gasflasker skal stå forsvarligt og må ikke kunne vælte.
    • Ventilen skal være lukket, når flasken ikke er i brug.
    • Gasflasker skal opbevares stående - ellers virker sikkerhedsventilen ikke optimalt.
    • Rum, som indeholder gasflasker, skal være over terræn og have minimum én dør/vindue direkte til det fri.
    • Indenfor: brug kun gas-anlæg der er beregnet til indendørs brug!
    • Hvis det lugter af gas, så luk for gassen og luft ud

Du må højst have 1 tilsluttet gasflaske til dit gasforbrugende apparat (komfur, terrassevarmer, grill mm), højst 1 reserveflaske og højst 3 flasker i alt pr. bolig.

Læs flere gode råd og se forklarende piktogrammer i pjecen "Flaskegas i hjemmet"

Transport

For gasflasker er der ikke fastsat en mængdegrænse for, hvor meget du må transportere, men man skal kunne godtgøre, at flaskerne er til eget forbrug.

Vær i den forbindelse opmærksom på reglerne for, hvor mange gasflasker man du opbevare på din bopæl mv. I vurderingen af, om der er tale om transport af gasflasker til eget forbrug kan indgå, om man lovligt kan opbevare dette antal flasker.

Læs yderligere info på BrandsikkerBolig